Lærlingenetværk

Et tværfagligt netværk for lærlinge, der skal styrke både de unge og virksomhederne.

Silkeborg Business’ Lærlingenetværk giver lærlingene en mulighed for – på tværs af fag – at mødes et par gange om året med andre, som også har valgt en håndværksmæssig uddannelse.

Ved at lære lærlinge fra andre virksomheder og brancher at kende, får lærlingene en større forståelse for arbejdspladsen og de sammenhænge, de indgår i som håndværkere. De bliver styrket fagligt og socialt, og de får indblik i, hvad elektrikerne, tømrerne, smedene går og laver.

Det er håbet, at gode, tværfaglige oplevelser og et stærkt netværk kan bidrage til, at flere unge får øjnene op for erhvervsuddannelserne, og at det bliver mere attraktivt at vælge en erhvervsuddannelse.

Netværket er etableret af Silkeborg Business samt en række håndværksmestre/virksomhedsejere fra forskellige brancher med opbakning fra Silkeborg Kommune.

I netværket arbejder vi bl.a. med

  • At skabe stolthed om håndværksfagene
  • At styrke forståelsen for andre fag og brancher
  • At give indblik i forskellige arbejdsområder
  • At udvikle lærlingenes faglige og sociale kompetencer
  • At skabe relationer på tværs af virksomheder


What’s in it for me?

  • Et netværk med andre lærlinge på tværs af fag
  • Større forståelse for arbejdspladsen og samarbejde
  • Nye relationer og fællesskab
  • Øget stolthed ved eget fag
  • Inspiration til egen udvikling som håndværker


Form

  • Netværksmøder et par gange årligt
  • Møder med fokus på dialog, fællesskab og indsigt i andre fag
  • Aktiviteter på tværs af virksomheder og brancher
  • Faciliteres af Silkeborg Business i samarbejde med lokale virksomheder

Målgruppe

Lærlinge inden for håndværksfag – primært inden for byggeri og industri.

Ramme

Netværket er etableret i samarbejde mellem Silkeborg Business, lokale virksomheder og Silkeborg Kommune.

Pris

Det er gratis at være med i netværket.

Kontakt

Kommende arrangementer