- Netværk
Netværk for virksomheder med lærlinge
Styrket lærlingeindsats for fremtidens arbejdskraft
Vi arbejder for at styrke virksomheders arbejde med lærlinge, fordi det er afgørende for fremtidens arbejdskraft. Hos Silkeborg Business samler vi virksomheder, der enten har lærlinge eller ønsker at blive bedre til at arbejde med dem.
Det handler ikke kun om at tage lærlinge ind, men om at gøre det ordentligt og med ambitioner.
- Hvordan tiltrækker man de rigtige lærlinge?
- Hvordan skaber man gode forløb?
- Hvordan sikrer man, at lærlinge udvikler sig – og bliver i faget?
Netværk for virksomheder med lærlinge
Netværket for virksomheder, der tager lærlinge seriøst. I netværket mødes virksomheder på tværs af brancher for at dele erfaringer, få ny inspiration og styrke deres arbejde med lærlinge i praksis.
Mange virksomheder står med de samme udfordringer. Her giver det værdi at kunne sparre med andre, der arbejder aktivt med lærlinge – og som også ønsker at løfte niveauet.
I netværket arbejder vi bl.a. med:
- Sparring med andre virksomheder om lærlinge
- Indsigt i, hvad der virker i praksis
- Inspiration til at tiltrække og fastholde lærlinge
What’s in it for me?
- Et netværk med andre lærlinge på tværs af fag
- Større forståelse for arbejdspladsen og samarbejde
- Nye relationer og fællesskab
- Øget stolthed ved eget fag
- Inspiration til egen udvikling som håndværker
Form
- 2–3 møder om året
- Fokus på konkrete cases og erfaringsudveksling
- Oplæg fra virksomheder og relevante aktører
- Faciliteres af Silkeborg Business
Virksomheder i netværket
Lærlingenetværket består af en række engagerede virksomheder fra forskellige brancher, som alle har det til fælles, at de tager arbejdet med lærlinge seriøst.
Det er virksomheder, der ønsker at udvikle sig, dele erfaringer og være med til at løfte niveauet. Ikke kun i egen organisation, men på tværs af erhvervslivet i Silkeborg.
Nedenfor kan du se et udvalg af de virksomheder, der allerede er en del af netværket.

- Brix Smede
- Henning Mortensen
- NHS maskinfabrik
- Fr. Madsen
- Herman Rasmussen
- Gustav Hansen A/S
- Ferskvandscenteret
- Bilernes Hus
- Skanroll
- KVM
- Høgh og Sønberg
- Elgaarden
- Linatech
God lærlinge skik – Et fælles udgangspunkt for virksomheder i netværket
Vi tror på, at gode lærlinge ikke opstår tilfældigt. De formes af virksomheder, der tager ansvar.
Derfor arbejder vi ud fra nogle fælles principper, som du kan se på præsentationen her.
Årlig borgmesterhåndtryk med Silkeborg Kommunes borgmester
Borgmesterhåndtryk er en årlig fejring af lærlinge og de virksomheder, der gør en forskel. Hvert år afholder vi Borgmesterhåndtryk, hvor nyudlærte lærlinge bliver anerkendt for deres indsats.
Her giver borgmesteren håndtryk til de færdiguddannede og markerer afslutningen på deres uddannelse og starten på deres arbejdsliv.
Arrangementet samler lærlinge, virksomheder og netværk omkring noget, der ofte mangler opmærksomhed: faglig stolthed.
Det er ikke et krav at være en del af netværket for at deltage. Men for mange virksomheder bliver det en naturlig forlængelse af arbejdet med lærlinge.
Vil du være med?
Hvis du arbejder med lærlinge – eller ønsker at styrke jeres indsats – er du velkommen i netværket.
Kontakt os for at høre mere.
Målgruppe
Virksomheder som har lærlinge inden for håndværksfag – primært inden for byggeri og industri.
Ramme
Netværket er etableret i samarbejde mellem Silkeborg Business, lokale virksomheder og Silkeborg Kommune.
Pris
Det er gratis at være med i netværket.
