Få inspiration og konkrete indsigter fra praksis fra BB Fiberbeton A/S og Ikast Betonvarefabrik A/S – og bliv introduceret til det digitale værktøj CSRD Navigator
Har din virksomhed brug for viden om, hvordan du kommer i mål med at gennemføre en dobbelt væsentlighedsanalyse, får skrevet ESG-rapporten og får implementeret det nye Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) fra EU?
Hvis ja, så tag med til en spændende formiddag 5. november 2024, når Silkeborg Green Business, Dansk Industri og STEPUP-Network i fællesskab:
- giver dig en trin-for-trin guide til dobbelt væsentlighedsanalysen og ESG-rapporten
- stiller skarpt på, hvordan du i praksis kan sikre, at du lever op til nye lovkrav omkring bæredygtighedsrapportering (CSRD)
- bringer konkrete erfaringer og viden i spil fra BB Fiberbeton A/S og Ikast Betonvarefabrik A/S
- giver dig indsigt i, hvordan digitale værktøjer og AI kan lette arbejde med væsentlighedsanalysen og ESG-rapportering
Der er afsat tid til dialog og spørgsmål under afviklingen af hele programmet.
Program:
Kl. 08.00 – 08.30: Ankomst og morgenmad
Kl. 08.30-09.00: Velkomst og indflyvning til dagens program
Velkomst v. Laila M. Hansen, Silkeborg Business og Anders Holm, Dansk Industri
Indflyvning til program v. dagens facilitator, Christian Dan Jensen, STEPUP-Network
Kl. 09.00-09.30: Fra lovkrav om bæredygtighed til forretning – men hvordan?
Hvad er op og ned i forhold til CSRD, hvilke krav skal være opfyldt hvornår, hvilke guidelines og anbefalinger kan du som virksomhed læne dig op ad i forhold til dobbelt væsentlighedsanalysen og arbejdet med CO2-data og ESG?
Oplæg v. Thomas Skov Hansen, Head of ESG, DI Business Development
Kl. 09.30-10.00: A/S: Erfaringer med dobbelt væsentlighedsanalysen
Hør om alle de praktiske erfaringer, BB Fiberbeton A/S selv gerne ville have haft, før de startede på processen omkring dobbelt væsentlighedsanalysen. Do’s and Don’t’s.
Oplæg v. Ann Katrine Kristensen, Head of Marketing & Sustainability Coordinator, BB Fiberbeton A/S
Kl. 10.00-10.15: Spørgsmål og dialog
10.15-10.30: Pause og netværk
10.30-11.00: Ikast Betonvarefabrik A/S: ESG-rapportering trin-for-trin
Ikast Betonvarefabrik A/S udgav i juni koncernens første ESG-rapport. I rapporten deler koncernen de gode historier, samtidig med at de prøver kræfter med rapportering på de første 107 datapunkter fra CSRD. Hør om Ikast Betonvarefabrik arbejde med at skabe den første ESG-rapport – hvordan griber man processen an, trin for trin, når man aldrig har lavet den slags rapporter før og al dataindsamling foregår manuelt?
Oplæg v. Dorthe Aaboe Kallestrup, ESG-chef, Ikast Betonvarefabrik A/S
11.00-11.15: Spørgsmål og dialog
11.15-11-45: Optimer ESG-rapportering med digitalisering
Ved at implementere et smart digitalt værktøj kan du effektivisere hele ESG-rapporteringsprocessen, fra dobbelt væsentlighedsanalyse til dataindsamling og rapportering. Organisationen bliver involveret, og du sikrer, at I lever op til kommende CSRD-krav. Samtidig reducerer du tidsforbrug og kompleksitet. Rambøll slutter dagen af med en introduktion til og demonstration af det digitale værktøj, CSRD Navigator. Læs mere om værktøjet her.
Oplæg og demonstration v. Bendt Ransborg Hejerholt, Manager of ESG Solutions Sales
11.45-12.00: Fælles refleksioner over dagen
Faciliteret fælles refleksion: Key-take-aways for alle.
12.00: Tak for i dag
Afrunding v. Laila M. Hansen – mulighed for netværk og spisning i rådhussalen eller sandwich-to-go
Målgruppe:
Arrangementet er målrettet mellemstore og store virksomheder. Alle interesserede virksomheder er velkomne. Medlemmer af Dansk Industri, Silkeborg Green Business og STEPUP-Network har fortrinsret. I tilfælde af overtegning forbeholder vi os retten til at tildele pladser efter målgruppen.