Birch Ejendomme er en førende dansk ejendomsudvikler, som skaber moderne lejeboliger på tværs af Danmark.
Birch Ejendomme blev stiftet i 2010 og er på få år blevet en af landets førende udviklere af boligejendomme med fokus på rækkehuse og etagebyggeri.
Hos Birch Ejendomme ønsker vi at tage ansvar for og medvirke til at hæve standarden for bæredygtighed og reducere vores klimaaftryk, hvilket vi gør igennem blandt andet deltagelse som bygherre i 4 til 1 planet.
Vi arbejder igennem hele organisationen aktivt for at sænke vores klimaaftryk væsentligt, når vi udvikler og opfører boligejendomme – samt bane vejen for fremtidens miljøvenlige og DGNB Guld certificerede boliger. Vi ønsker at skabe byrum og boligbyggerier, der fremmer livskvaliteten for beboerne, med sunde boliger, hvor der er plads til mangfoldighed og meningsfulde fællesskaber på tværs af generationer.
Med et stærkt samarbejde på tværs af hele organisationen og med vores dygtige samarbejdspartnere, stræber vi hver dag efter at højne standarden for fremtidens boligbyggeri i Danmark.