Business100 Walk&Talk med Margrethe Dal Lehrmann

God energi, stærke teams og en tur ud i Silkeborg

I går samlede vi Business100 til årets Walk&Talk, hvor Margrethe Dal Lehrmann fra LoveMondays satte gang i både refleksioner, snakke og gode grin.

Margrethe lagde ud med masser af energi og konkrete erfaringer om teamkultur, motivation og sund bundlinje – og særligt én pointe tog vi med os: en vinderkultur starter med god energi.

Efter oplægget rykkede vi samtalerne ud af Det Gamle Rådhus og fortsatte på en Walk & Talk i mindre grupper gennem Silkeborg. Her blev der delt erfaringer, perspektiver og gode snakke på kryds og tværs af Business100-netværket.

Tak til Margrethe for at komme til Silkeborg med både energi, erfaring og stof til eftertanke – og tak til alle jer, der gik med.

Hvis du vil høre mere om Business100 er du altid velkommen til at kontakte Erhvervschef Peter Fabricius, som kan fortælle om indhold, formål og de andre ambitiøse ejere og ledere, der er med.

 

Billederne er taget af fotograf Cecilie Tornelund.