Borgmesterhåndtryk 2026

21.
maj

En festlig fejring af faglig stolthed og håndværkets fremtid

Sidste års Borgmesterhåndtryk blev en endnu engang en eftermiddag og aften fyldt med stolthed, fællesskab og festlig fejring.

I år ser vi frem til endnu en fejring, når vi torsdag 21. maj 2026 inviterer til Borgmesterhåndtryk hos Henning Mortensen.

Vi glæder os til igen at byde jer velkommen, hvor vi sammen hylder det lokale erhvervsliv.

Arrangementet er en officiel og højtidelig anerkendelse af de lærlinge, der har afsluttet deres erhvervsuddannelse inden for håndværk og industri.

Når borgmester Helle Gade giver håndtryk til de nyudlærte, markerer det ikke bare afslutningen på en uddannelse – det er en hyldest til faglighed, vedholdenhed og det stærke fællesskab i erhvervslivet.

Hvem kan deltage?

Borgmesterhåndtryk 2026 er for nyudlærte inden for håndværk, industri og service, som har afsluttet deres uddannelse i 2025 eller foråret 2026, og som er udlært i private virksomheder.

I år er der igen mulighed for at samle de mennesker, der har været en del af den udlærtes uddannelse og forløb. Borgmesterhåndtrykket er for både den nyudlærte, virksomheder, samt lærlingenes nærmeste familier og venner.

Det betyder, at både udlærte, deres nærmeste og repræsentanter fra virksomhederne kan deltage og være med til at markere denne særlige dag – sammen.

Tilmelding

Tilmelding foregår gennem tilmeldingslinket.

Program

  • Velkomst kl. 17.00
  • Dimittendtale v/ Anders Killmann Petersen, direktør i Silkeborg Business
  • Tale fra Silkeborg Business Lærlingenetværk
  • Borgmesterhåndtryk v/ Helle Gade, Borgmester i Silkeborg
  • Fejring, kransekage og netværk

 

Sæt kryds i kalenderen og vær med, når vi hylder fagligheden og de mennesker, der er med til at bygge fremtidens Danmark – med hænder, hjerte og hårdt arbejde.

Du kan tilgå og læse PDF-fil med relevante oplysninger her.

Kontakt

Dato og tid

21. maj 2026
17:00
- 19:00

Sted

Henning Mortensen
Lillehøjvej 38, 8600 Silkeborg

Pris

Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding.

Tilmelding

Tilmelder du dig på virksomhedens vegne, er det ved tilmelding vigtigt at udfylde følgende:

  • Lærlingens navn
  • Virksomheden, som lærlingen kommer fra
  • Hvilken uddannelse den udlærte har afsluttet

Øvrige arrangementer