Silkeborg Business og Middelfart Sparekasse inviterer til netværk, cocktail og underholdende foredrag med tidligere chefredaktør Poul Madsen.
Poul Madsen, den frygtløse chefredaktør på Ekstra Bladet, vil dele sin skarpe indsigt og ufiltrerede mening om aktuelle emner. Han er kendt for at tage bladet fra munden og sige tingene, som de er.
Udover at være en dygtig formidler, så formår han at tilpasse sine underholdende foredrag til det enkelte arrangement samt inddrage og fænge publikum.
Vi sørger for cocktails/mocktails-bar i samarbejde med Vivi Mad & Vinbar, loungemusik og hyggelige cafeborde, så du kan nyde en eftermiddag med både tankevækkende samtaler og godt selskab.
Der er plads til 60 deltagere, så skynd dig at sikre dig din plads.
Vi glæder os til en eftermiddag uden filter.