- Virksomhed
Arbejdskraft
Står du og mangler kvalificeret arbejdskraft?
Tiltrækning og tilknytning af dygtige medarbejdere
Kontakt
Hos Silkeborg Business arbejder vi målrettet og proaktivt på at tiltrække og tilknytte ”dygtige medarbejdere – der trives”.
Ude godt – hjemme bedst
Det går godt i Silkeborg. Både i forhold til befolkningstilvækst samt for vores lokale erhvervsliv. Men for fortsat at kunne tiltrække højt kvalificeret arbejdskraft, må vi gøre opmærksom på dét, vi allerede gør godt – samt lade os inspirere af dé bedste nationalt. Derfor afholder vi Employer Branding Talks med dygtige ledere, samarbejdspartnere, universiteter og eksterne indlægsholdere. Af emner kan blandt andet nævnes: ´Det Meningsfulde Arbejdsliv´, ´Værdiskabende humanist i SMV´ samt ´Employer Branding IT-Talk´.
Jobcrawl
Desuden søger vi også at skabe opmærksomhed om vores erhvervsliv gennem målrettede og nøje planlagte Jobcrawls. Til Jobcrawls får du som virksomhed mulighed for at præsentere din virksomhed for en busfuld dygtige potentielle kommende medarbejdere. Af samarbejdspartnere, med hvem vi har skabt besøg hos virksomheder i Silkeborg, kan nævnes Aarhus Universitet, Aalborg Universitet, VIA University Aarhus, Erhverv Aarhus samt Aarhus Kommune.
Kort og godt: Vi har direkte og nære kontakter til både uddannelsesinstitutioner og erhvervslivet – og udvikler gerne kendskabet gensidigt.
K- & P-dage
Igennem dit medlemskab hos Silkeborg Business har du desuden mulighed for at deltage i Karriere- og praktikdage på uddannelsesinstitutioner for at tiltrække de næste bedste talenter ansigt til ansigt. Her vil du alene eller sammen med andre have mulighed for at få en stand og på den måde være tæt på de studerende i deres miljø.
Hils på Emil
Er du nysgerrig eller har spørgsmål til Employer Branding Talks, Jobcrawls eller karrieredage, vil du med garanti møde Emil. Emil Ljungström er specialist i at benytte sit netværk mod jeres behov og har ad flere omgange bidraget med konkrete praktikpladser samt ansættelser i virksomheder.