Cybersikkerhed: Få overblik over trusler og krav

6.
oktober

Cybertruslerne udvikler sig – og det samme gør kravene til virksomhederne

6. oktober kan du få et overblik over trusler, nye krav og konkrete muligheder inden for cybersikkerhed – helt gratis.

Ransomware rammer også små og mellemstore virksomheder, og AI ændrer både tempo og metoder bag angrebene. Samtidig betyder ny EU-regulering som NIS2, CER og CRA, at flere virksomheder vil møde krav til cybersikkerhed – også selvom de ikke selv er direkte omfattet af reglerne.

Er du leverandør til en større eller reguleret virksomhed, kan cybersikkerhed derfor i stigende grad blive en forudsætning for at være med i værdikæden.

Når trusler bliver til krav

Jeppe Engell, chefkonsulent i cybersikkerhed hos DI, giver dig overblikket over trusselsbilledet, AI og de nye regler.

Han sætter særligt fokus på, hvad kravene betyder for dig som leverandør og hvordan du kommer godt i gang med blandt andet DI’s cybersurvey og D-mærket.

Få hjælp til at komme i gang

Lars Møller Andersen fra Security Tech Space fortæller om den nationale indsats, der skal hjælpe tusindvis af danske SMV’er godt i gang med cybersikkerhed – og hvad din virksomhed konkret kan bruge tilbuddet til nu og i årene frem.

Du vil gå fra morgenmødet med et bedre overblik, konkrete værktøjer og inspiration til, hvad dit næste skridt kan være.

Vi sørger for morgenmad, faglig inspiration og tid til spørgsmål og netværk.

Spørgsmål

Har du spørgsmål til arrangementet? Ræk endelig ud til Frederik via hans kontaktoplysninger nedenfor.

Arrangør

               

Kontakt

Dato og tid

6. oktober 2026
07:30
- 09:30

Sted

Silkeborg Business
Torvet 2a, 1. sal, 8600 Silkeborg

Pris

Arrangementet er gratis at deltage i, men kræver tilmelding.

Tilmelding

Øvrige arrangementer