- Netværk
Håndværksvirksomheder
Ledersparringsgruppe for ejere og direktører i håndværksvirksomheder
Kravene til bygge- og anlægsbranchen ændrer sig hurtigt. Dokumentation, bæredygtighed, effektiv drift, rekruttering og nye digitale løsninger fylder mere hos både kunder, samarbejdspartnere og myndigheder.
Derfor har Silkeborg Business etableret et netværk for ejere og direktører i håndværksvirksomheder, der ønsker sparring, ny viden og inspiration til at udvikle en stærk og fremtidssikret forretning.
Netværket skaber et fortroligt rum, hvor deltagerne kan dele erfaringer, diskutere aktuelle udfordringer og få inspiration til at styrke både drift, ledelse og strategi.
Hvad får du ud af at deltage?
I netværket mødes vi til fortrolig sparring, erfaringsudveksling og ny viden med direkte relevans for din hverdag. Fokus er praktisk og anvendeligt, så du står stærkere, når du:
- Byder på opgaver
- Træffer strategiske beslutninger
- Udvikler din forretning
- Leder dine medarbejdere
Vi sætter blandt andet fokus på:
- Bedre drift og udnyttelse af materialer og ressourcer
- Digitalisering og smartere arbejdsgange
- Arbejdsmiljø, trivsel og fastholdelse af medarbejdere og lærlinge
- Grønne krav og ansvarlig praksis i hverdagen
- Tilbudsgivning, udbud og samarbejde med kunder og leverandører
Et netværk med praksis i centrum
Dette er ikke et teoretisk kursusforløb, men et praktisk ledelsesnetværk for håndværksvirksomheder, hvor vi tager udgangspunkt i de udfordringer og muligheder, du står med lige nu.
Kort sagt: Et netværk for ejere og ledere i håndværksvirksomheder, der vil have styr på drift, medarbejdere og fremtidens krav.
Målgruppe
Ejere og direktører i virksomheder inden for bygge- og anlægsbranchen med minimum 5 ansatte.
Ramme
Faciliteres af Silkeborg Business
Pris
7.900 kr. plus moms til facilitering
Virksomheden skal være medlem af Silkeborg Business
