Iværksættercafé
Går du med overvejelser om at starte en virksomhed, har du lige taget springet, eller har du været i gang i noget tid og kunne bruge sparring og netværk?
Kom med til vores iværksættercafé, hvor du kan møde ligesindede og få input til din forretning.
Denne gang holder vi Iværksættercafé i Balle forsamlingshus, hvor der for 2 år siden spirede en iværksættervirksomhed frem, nemlig NjordKøkken.
Peter har fået lokale råvarer og hjemmelavede måltider til at vokse, så han i dag er han ved at vokse ud af rammerne. Vi skal høre hans spændende historie om at starte Njordkøkken op, og blive klogere på os selv og hinanden.
Glæd dig til en inspirerende formiddag med andre seje iværksættere.
Iværksættercaféen er i samarbejde med NjordKøkken.

Hos Silkeborg Business står vi klar med uvildig sparring omkring forretningsudvikling, salg og netværk. Vi ved, at de første år som iværksætter er lettere, når man har nogen at sparre med – og et netværk at læne sig op ad. Ræk endelig ud – vi er her for dig.

