Drewsen Award Show 2025 – En festlig hyldest til Silkeborgs erhvervsliv
En festlig aften løb af stablen i går, torsdag 6. november. 350 gæster deltog i årets Drewsen Award Show 2025.
Det lokale erhvervsliv blev fejret med netværk i højklasse, god stemning og prisuddelinger til seks velfortjente award-modtagere.
Showet blev afholdt for fjerde gang i Jysk Musikteater og bød på en aften fyldt med hyldest, begejstring og inspirerende fortællinger.
Aftenen begyndte med netværk og livemusik leveret af elever fra Silkeborg Gymnasium, efterfulgt af en lækker treretters menu og en velkomsttale af Silkeborg Business’ direktør, Anders Killmann Petersen.
Aftenens konferencier, Cecilie Frøkjær, ledte programmet med varme, humor og professionalisme, mens både prisvindere og tidligere awardmodtagere gik på scenen for at overrække og modtage priser.
Mellem prisuddelingerne blev gæsterne forkælet med musikalske indslag fra sangerinden Pil og forbløffende trylleri fra Sunny Cagara, der leverede magi på absolut eliteniveau.
En stor tak til alle deltagere, sponsorer og samarbejdspartnere for at gøre Drewsen Award Show 2025 til en uforglemmelig aften!
Årets Erhvervspris 2025
Vinder af årets Erhvervspris 2025 er SPORT 24 v/ Henrik Bruun. Henrik Bruun kunne desværre ikke deltage på aftenen, og derfor modtog adm. direktør Lars Elsborg prisen på vegne af Sport24. En videohilsen fra Henrik Bruun blev afspillet under prisoverrækkelsen, hvorefter Lars Elsborg takkede på vegne af virksomheden.
❞SPORT 24 har skabt en bemærkelsesværdig vækstrejse med stærke værdier, lokalt engagement og en konstant udvikling af både kundeoplevelse og digital forretning❞.
Sponsor af årets Erhvervspris 2025 er Jyske Bank v/ Thomas Amstrup og Christina Floor. Thomas Amstrup holdt årets tale, og Christina Floor overrakte statuette og blomster til SPORT 24.
Årets Iværksætterpris 2025
Vinder af årets Iværksætterpris 2025 er Value Engineering ApS v/ Mads Møller.
❞Med innovation, præcision og stærk teknisk indsigt har Value Engineering skabt nye standarder for effektivitet og kvalitet i industrien❞.
Sponsor af årets Iværksætterpris er ITM8 A/S v/ Johnny Klostergaard.
Årets Lærlingevirksomhed 2025
Vinder af årets Lærlingevirksomhed 2025 er Vejlsøhus og Gl. Skovriddergaard v/ Jakob Beck Wätjen og Julie Møller Nielsen.
❞Vejlsøhus og Gl. Skovridergaard investerer helhjertet i fremtidens fagfolk og skaber et læringsmiljø, hvor unge trives, udvikles og får stoltheden frem i håndværket❞.
Sponsor af årets Lærlingevirksomhed er Mascot. Mascot kunne desværre ikke være til stede på aftenen og prisen blev derfor overrakt af Anders Killmann Petersen, Silkeborg Business.
Årets Outdoor Virksomhed 2025
Vinder af årets Lærlinge Virksomhed 2025 er Stærke Vaner v/ Louise Geaton.
❞Stærke vaner inspirerer til et sundt og aktivt liv under åben himmel – med fællesskab, naturglæde og vedvarende motivation som drivkraft❞.
Sponsor af årets Outdoor virksomhed 2025 er Nordisk v/ Erik Johannes Møller.
Årets Bæredygtige Pris 2025
Vinder af årets Bæredygtige pris 2025 er Borg Automotive v/ Jesper Møberg, CEO.
❞Borg Automotive viser vejen for en mere cirkulær økonomi gennem genbrug, ansvarlig produktion og grøn innovation❞.
Sponsor af årets Bæredygtige pris 2025 er Silkeborg Kommune v/ Rune Kristensen, Formand for Klima- og Miljøudvalget.
Årets CSR Virksomhed 2025
Vinder af årets CSR-pris er Silkeborg Fragt v/ Jacob Juhl.
❞Silkeborg Fragt tager ansvar for medarbejdere og lokalsamfund – og viser, at samfundsansvar og forretning går hånd i hånd❞.
Sponsor af CSR-prisen 2025 er Silkeborg Kommune v/ Dorthe Jensen, formand for Arbejdsmarkedsudvalget.