En dag i bæredygtighedens tegn

Tak for en inspirerende dag i bæredygtighedens tegn

For to dage siden drog vi sammen med en stærk delegation af erhvervsfolk fra Silkeborg mod København til årets Børsen Bæredygtig Summit – en dag spækket med viden, netværk og grønne perspektiver.

 Øksnehallen dannede rammen om en konference, hvor både politikere, forskere og virksomheder stillede skarpt på nutidens vigtigste spørgsmål: Hvordan navigerer danske virksomheder i geopolitiske forandringer, øgede klimakrav og behovet for økonomisk vækst?

 Vi blev klogere på alt fra ESG-rapportering og grøn finansiering til ansvarlig forretning og cirkulær innovation – og deltagerne fik god mulighed for at netværke både under konferencen og undervejs i bussen til og fra København.

Med morgenmad på færgen, fælles frokost og netværk hele vejen, blev turen en værdifuld mulighed for at udveksle erfaringer og idéer på tværs af brancher og virksomheder.

Tak til alle jer, der var med – og til Silkeborg Green Business og samarbejdspartnere for at gøre dagen mulig.

Vi glæder os til næste tur!