Velkommen til Maja!
Start januar bød vi velkommen til vores nye praktikant, Maja Gee. Vi har prøvet at gøre os umage for at tage godt imod hende, så hun hurtigt kan føle sig en del af vores team og dagligdag.
Maja bliver en del af Silkeborg Business frem til og med maj. Hun er i gang med uddannelsen som Markedsføringsøkonom på Erhvervsakademi Midtvest i Herning og er netop nu på sidste semester.
Privat bor Maja i Gødvad sammen med sin mand Jacob og deres barn William.
Vi glæder os til samarbejdet og til at få glæde af Majas kompetencer i de kommende måneder. Det er allerede startet godt ud.
Tag godt imod Maja.