Oplev potentialet i gode samarbejder – også når vi ikke er enige
Uenigheder er en naturlig del af ethvert samarbejde – og faktisk kan de være en kilde til udvikling og bedre resultater.
Til morgenmødet sætter Ann-Karina Skyt fokus på, hvordan vi kan bruge forskelligheder og konflikter som brændstof til stærkere relationer og en sundere kultur.
Med mere end 20 års erfaring som konfliktmægler og et langt arbejdsliv med fokus på menneskelige relationer deler Ann-Karina både indsigt og konkrete redskaber til, hvordan vi kan skabe mere åbenhed, tillid og konstruktiv dialog på arbejdspladsen.
Hun har arbejdet med samarbejde og dialog i mange forskellige sammenhænge – fra erhvervsliv til offentlige organisationer – og ved, hvordan man skaber gode møder mellem mennesker med forskellige perspektiver.
Til oplægget får du:
- Inspiration til, hvordan uenighed kan blive et aktiv i samarbejdet
- Indblik i forskellige typer af konflikter – og hvordan du kan håndtere dem konstruktivt
- Forståelse for, hvordan personlighed og kommunikation spiller ind
- Enkle strategier til at bevare roen og skabe gode samtaler
- Nye perspektiver på, hvordan en bevidst kultur kan styrke både relationer og resultater
Formålet er, at du går derfra med energi, indsigt og nye værktøjer til at styrke samarbejdet – både med kolleger og i dine øvrige relationer.
Vi sørger for kaffe, godt selskab og en indsigtsrig morgen.

