Bliv bedre til at vinde ordrer og til at sælge direkte til kunder i den offentlige sektor
Få tips, tricks og gode råd til, hvordan din virksomhed bliver bedre til at få offentlige ordregivere til at handle med netop din virksomhed.
Vi har allieret os med både eksperter og virksomheder, der har stor succes med at samarbejde med det offentlige.
Så glæd dig til en spændende formiddag. Der bliver også god mulighed for netværk.
Program
Vi serverer morgenmad fra kl. 7.30.
8.00-8.30: Få indblik i det offentlige marked
Offentlige ordregivere og private virksomheder samarbejder hver dag med hinanden, og potentialet i samarbejdet er enormt. Men er der plads til de små og mellemstore virksomheder? Hvad med den grønne omstilling, og hvordan kommer man i god dialog med offentlige indkøbere? Dansk Industri giver dig indblik i det offentlige marked.
v. chefkonsulent Felix Dalker, Dansk Industri
08.30-09.00: Turbo-udbuds-guide: Vejen til de store offentlige kontrakter
Hvad er de grundlæggende udbudsregler, der styrer offentlige udbud? Hvordan kan du som virksomhed screene, om et udbud er noget for dig? Hvilke typiske faldgruber skal du undgå, og hvordan holder du øje med relevante udbud?
v. udbudsjurist Ida Bisballe Rasmussen, Silkeborg Kommune
09.00-09.30: Poul Munk A/S: Få dit tilbud til at skille sig ud fra mængden
Poul Munk A/S ved, hvad det kræver at byde ind på offentlige udbud, som jo i værste fald kan være spild af både tid og ressourcer. Så hvilke overvejelser gør Poul Munk A/S sig, før de overhovedet byder ind på et offentligt udbud? Hvordan får de netop deres tilbud til at skille sig ud? Jesper Elstrøm deler ud af gode råd og erfaringer, så slå ørerne ud. Poul Munk A/S er nemlig ofte en vindervirksomhed.
v. direktør Jesper Elstrøm, Poul Munk A/S
09.30-09.45: Kort pause
09.45-10.15: Direkte salg til det offentlige
Offentlige indkøb er noget andet end udbud. Det er nemlig først, når en ordre overstiger en bestemt tærskelværdi, at et udbud er nødvendigt. Så hvordan og hvornår giver det mening, at du som virksomhed henvender dig til offentlige indkøbere om det, der ikke kommer i udbud. Hvad kan du gøre for at komme i betragtning?
v. leder af Indkøb og Udbud, Søren Boisen, Silkeborg Kommune
10.15-10.45: Mileage Book – sådan hiver vi ordrerne hjem!
Mileage Book buldrer derudaf med salget til den offentlige sektor. Hør, hvilken tilgang Mileage Book har haft held med, når de gang på gang har hevet ordrer i hus – og få masser af tips og idéer til hvad du kan gøre. Lavpraktisk, operationelt og håndgribeligt.
v. Carsten Guldhammer, direktør, Mileage Book
10.45-11.00: Spørgsmål og tid til fælles dialog
Dagens oplægsholdere tager imod spørgsmål, og vi lægger op til en god fælles dialog.
11.00: Tak for i dag!
Arrangementet gennemføres i partnerskab med
Kontakt:
Dansk Industri
Chefkonsulent Anders Holm
Mobil 3134 1266
E-mail: andh@di.dk