Hvordan gør vi forskellighed til en styrke?
Er du HR-ansvarlig? HR-partner eller nøglemedarbejder med strategisk ansvar i en virksomhed med en etableret HR-funktion – og savner du et stærkt, fortroligt og inspirerende netværk i lokalområdet? Så er HR-netværket i Silkeborg noget for dig.
Vi optager aktuelt nye medlemmer – og åbner op for, at du kan få en smagsprøve som gæst ved vores næste møde, hvor vi stiller skarpt på et brandaktuelt tema:
Transnational kulturintegration – hvordan gør vi forskellighed til en styrke?
Mange HR-afdelinger arbejder i dag med teams på tværs af sprog, kulturer og vaner. Men hvordan skaber man egentlig sammenhængskraft, psykologisk tryghed og stærke samarbejdsrelationer i en virkelighed præget af forskellighed?
Til dette møde får vi besøg af Steen Elgaard, ledelsesrådgiver og forfatter til bogen “Forstår du, hvad jeg siger?”.
Steen har mange års erfaring med at udvikle tværkulturelle teams og vil med humor, skarpe pointer og involverende dialoger guide os gennem dagens tema.
Det får du med
- Inspiration og konkrete værktøjer til at gøre kulturel forskellighed til en styrke
- Refleksioner og erfaringsudveksling med andre HR-ansvarlige
- Et professionelt fællesskab med plads til både faglighed og ærlighed
Program
- Velkomst og bordet rundt – hvordan arbejder I med forskellighed?
- Oplæg og faciliteret dialog med Steen Elgaard
- Pause med kaffe og sødt fra Café Drewsen
- Opsamling og næste skridt i netværket
Læs mere om HR-netværket
Du kan læse mere om netværket her: HR Silkeborg-netværket
Praktisk
Du er velkommen til at deltage på mødet uden beregning efter forudgående aftale.
Tilmelding
Tilmeld dig pr. mail ved at skrive til Laila. Se kontaktoplysninger nedenfor.

