Silkeborg Business modtager CSR-diplom 2026

Silkeborg Business modtager CSR-diplom 2026

Vi er stolte af at være blandt de 84 lokale virksomheder og organisationer, der i år modtager Silkeborg Kommunes CSR-diplom 2026.

Diplomet gives som en anerkendelse til virksomheder, der tager et aktivt socialt ansvar og bidrager til at skabe et mere rummeligt arbejdsmarked i Silkeborg Kommune.

Hos Silkeborg Business arbejder vi hver dag for et stærkt lokalt erhvervsliv. For os handler det også om mennesker. Derfor er vi glade for anerkendelsen af vores samarbejde med Jobcenter Silkeborg og vores bidrag til at skabe muligheder og nye veje ind på arbejdsmarkedet.

CSR-diplomet sætter samtidig fokus på en vigtig dagsorden: At virksomheder gennem blandt andet rekruttering, virksomhedsforløb, opkvalificering og fastholdelse kan gøre en konkret forskel for mennesker – samtidig med at vi styrker fremtidens arbejdskraft.

Det er en indsats, vi hos Silkeborg Business gerne vil være med til at bakke op om.

Vi sender samtidig et stort tillykke til de øvrige modtagere af årets CSR-diplom. Tak til Silkeborg Kommune og Jobcenter Silkeborg for det gode samarbejde.