21-01-2022 Nytårskur 2022 – Udnyt dit potentiale; elsk det, du gør!

Mere end 400 var med i 2020 – så naturligvis skal du ikke gå glip af vores Nytårskur 2022!

Årets taler er Claus Meyer: “Udnyt dit potentiale – elsk det, du gør” – om arbejdsliv og præstationer, og om opstart og udvikling af virksomhed.

I mere end 30 år har Claus Meyer gennem et utrætteligt iværksætteri og oftest med velsmag som våben, forsøgt at frisætte uforløste potentialer. I den danske madkultur og i det Nordiske Køkken. Fra Vridsløselille Statsfængsel til købstaden Sakskøbing, frugtplantage på Lilleø over La Paz´ slumkvarterer og senest i New York City.

Claus Meyer formulerer ikke langsigtede planer for sit liv og omfanget af virksomheden har aldrig været et mål i sig selv. Han har fulgt sit hjerte på rejsen og blandt andet været drevet af glæden ved at se andre mennesker komme på sporet af noget, som de brænder for.

Hør Claus Meyer fortælle om visioner, der ikke kan måles på vægten, om forudsætningen for det perfekte måltid og om bagsiden af medaljen. 

Der vil naturligvis være sat tid af til at sige godt nytår til – og netværke med – områdets erhvervsliv og politikere. Kom og nyd en dejlig morgenmad, vær med til at skåle i festlige bobler og få en inspirerende og god start på året.

Claus Meyer er cand. merc. int., adjungeret professor ved KVL, gastronomisk iværksætter, forfatter og foredragsholder.

Vi vil muligvis tage billeder på dagen til brug i vores generelle markedsføring.

Dagen gennemføres i samarbejde med:

Tid og sted:
21. januar 2022
kl. 7.30 – 11.00

i JYSK Musikteater
Papirfabrikken
Silkeborg

Pris:
Gratis for medlemmer af Silkeborg Business
Øvrige: 700 kr/person inkl. moms

Spørgsmål – kontakt:

Marianne Hegnet
Tlf. 2020 6018
Skriv til mig
Del på email
Del på facebook
Del på linkedin